ANIMOK er en del af Viborg Animation Festival og er stedet, hvor børn i dagtilbud og skole regi kan opleve, lege med og lære en masse om animation, spil og tværæstetiske medier.

Hovedaktiviteterne på ANIMOK finder sted hvert år i uge 39 under Viborg Animation Festival, hvor vi inviterer indenfor til store filmoplevelser, når vi viser gratis animationsfilm fra hele verden, afholder workshops indenfor tegning, animation og spil, og hvor skoleklasser kan deltage i ANIMOKs international animationskonkurrence for skoler.